Bruun Larsen: Glad for tilliden i Hoffenheiim

07 oktober 2021 12:03:35 CET

Jacob Bruun Larsen er glad for, at han er blevet en af de faste spillere på holdet hos Hoffenheim i Bundesligaen.

I sidste sæson var Jacob Bruun Larsen lejet ud til Anderlecht i Belgien, men denne sommer vendte han så tilbage til den tyske klub Hoffenheim.

Her har han for alvor grebet chancen, og har fået godt med spilletid i Bundesligaen i denne sæson, hvor han har noteret sig for tre scoringer i de første syv kampe.

Den unge dansker lår da også fast, at det har været godt for ham at få noget mere tillid fra klubbens træner, der gerne selv ville have ham tilbage fra lejeaftalen.

- Jeg har lært noget efter min lejeaftale, og nu har jeg så fået chancen og grebet den. Han (Hoeness) sagde, at han gerne ville have mig tilbage efter min lejeaftale. Jeg skulle bare give den gas og gribe muligheden, når den kom, og det skete jo så ret tidligt, så det var fedt, siger Bruun Larsen.

- Det er fedt at spille under ham og hans assistenter. Det er virkelig fedt, og jeg nyder at komme til træning hver dag, så jeg er rigtig glad, lyder det til slut fra ham.

[Fodbold betting]