Lindstrøm: Gået stærkt på det seneste

25 november 2021 09:56:23 CET

Det er gået ret hurtigt for Jesper Lindstrøm de seneste uger, hvor han har haft flere ting at glæde sig over.

De seneste uger er der sket en del for Jesper Lindstrøm, der har fået debut på det danske landshold, og har scoret sit første mål i Bundesligaen.

I sommerens transfervindue skiftede han fra Brøndby til Frankfurt, og den 21-årige dansker erkender da også, at det er gået hurtigt den seneste tid.

- Selvfølgelig er jeg meget glad. Alt sker meget hurtigt i fodbold. I starten spillede jeg ikke et eneste minut i tre kampe og var åbenlyst skuffet over det. Men alle dage i fodbold er forskellige, og der er altid nye kampe med nye muligheder. Det er dejligt. Mit første Bundesliga-mål gør mig glad, siger Lindstrøm.

Skiftet til Bundesligaen har krævet lidt tilvænning for ham, men han mener dog, at han er begyndt at finde godt ind på holdet, og han er meget glad for skiftet.

- Bundesligaen er stærkere og kræver mere fysik (end Superligaen). Der er mere løb og flere frispark. Det var ikke nemt for mig i starten. Jeg vidste godt, hvad jeg gik ind til, men jeg skulle vænne mig til det. Nu føler jeg, at jeg er vokset i ligaen med holdet, så det var det rigtige skridt for mig, slutter han.

Fodbold betting