Watzke: Ikke tvunget til at sælge Haaland

30 september 2021 08:48:33 CET

Dortmunds direktør, Hans Joachim Watzke, afviser, at klubben er nødt til at sælge Erling Haaland af økonomiske årsager.

På det seneste har der været nogle spekulationer om, at Dortmund er tvunget til at sælge Erling Haaland næste sommer, fordi den tyske klub har brug for kapital.

Det skulle de altså kunne få ved at sælge den unge norske angriber, som nok kan indbringe et stort beløb, men de spekulationer har altså ikke noget på sig.

Det fortæller klubbens direktør, Hans Joachim Watzke, der er meget overrasket over, at der er spekulationer om, at klubben er så langt ude økonomisk lige nu.

- Det er endnu ikke blevet besluttet, om han (Erling Haaland) bliver eller ej. Det må vi se til. Jeg hørte, at nogen spekulerede i, at vi var nødt til at sælge ham, fordi vi skal betale vores investorer i forbindelse med børsnoteringen, men det er komplet bullshit, siger Watzke.

- Om en spiller skal sælges eller ej, bliver besluttet i den sportslige ledelse og kun i den sportslige ledelse, lyder det til slut fra ham.

Fodbold betting