Ancelotti: Regner ikke med at blive landstræner

16 november 2021 10:53:11 CET

Real Madrids træner, Carlo Ancelotti, slår fast, at et job som landstræner nok ikke er noget for ham.

Italien vandt EM tidligere på året, og de har sikret sig godt på landstrænerposten, da de har forlænget med Roberto Mancini helt frem til 2026.

Selvom Mancini sidder sikkert i sædet, bliver der af og til snakket om, at den 62-årige Carlo Ancelotti på et tidspunkt skulle være interesseret i at sidde i sædet som italiensk landstræner.

Forud for denne sæson blev Ancelotti ansat som træner for Real Madrid for anden gang, og han slår nu fast, at han ikke regner med, at jobbet som landstræner er noget for ham.

- Jeg ved det ikke. Jeg ved det ikke. Jeg kan lide dag til dag-arbejdet med at træne holdet. Jeg ville være nødt til at tænke over en landstrænerrolle, men jeg tror det ikke, lyder det fra Ancelotti.

Ancelotti spillede selv på det italienske landshold, da han var aktiv. Her nåede han at blive noteret for 26 kampe.

Fodbold betting