Grealish: Svært skifte til City

02 december 2021 08:26:59 CET

Den engelske landsholdsspiller, Jack Grealish, fortæller nu, at hans skifte til Manchester City har været mere besværligt, en han regnede med.

I sommerens transfervindue hentede Manchester City Jack Gralish i Aston Villa, og med en pris på mere end 850 mio. kroner er han den største handel mellem to klubber i Premier League nogensinde.

Indtil videre har Grealish ikke ramt samme høje niveau, som han havde i Aston Villa, og han erkender også, at hans skifte til Manchester City har været svært.

- Jeg synes, at det har været markant mere vanskeligt, end jeg troede, at det ville blive. Det her med at tilpasse sig en ny manager og nye holdkammerater. Først troede jeg, at jeg ville have bolden mere, få flere assist og mål, men sådan fungerer det overhovedet ikke. Jeg har ikke været i nærheden af at have bolden lige så meget, som jeg var vant til i Aston Villa, siger Grealish.

Citys manager, Pep Guardiola, mener ikke, at Grealish har været dårlig, men han er dog også sikker på, at han kan komme i bedre form.

- Han er ikke noget problem. Han spiller godt, og hvis du analyserer kampene, har han ikke spillet dårligt. Det er svært at spille dårligt, når man har hans kvaliteter. Efter de seneste landskampe kom han tilbage skadet, men han kommer tilbage, og så må vi se med hans form, siger Guardiola.

Fodbold betting