Inter henter nok ikke Vlahovic

02 december 2021 08:30:58 CET

Inters direktør, Beppe Marotta, lyder ikke som en mand, der er ved at hente Dusan Vlahovic i Fiorentina.

I sommerens transfervindue solgte Inter Romelu Lukaku til Chelsea, og som erstatning for den belgiske angriber hentede de Edin Dzeko hos ligarivalerne fra Roma.

Dzeko har gjort det godt i den italienske klub siden sit skifte, hvor han har scoret ti mål i 19 kampe, men han er dog også 35 år, så han har alderen lidt imod sig.

Der har derfor været rygter om, at Inter skulle være interesseret i Fiorentinas 21-årige angriber, Dusan Vlahovic, men skal man tro Inters direktør, Beppe Marotta, så lyder det ikke til, at det bliver aktuelt.

- Han er et talent. Jeg ved, at der er en konfliktsituation i Fiorentina, men jeg håber, at de kan løse deres problemer. Vi har imidlertid et godt miks af unge og erfarne spillere i den afdeling, siger Marotta, der helst ikke havde solgt Lukaku i sommer.

- Spillerens ønske er, hvad der betyder mest. Han ønskede at forlade klubben, og klubben fik en god mulighed. Havde han ikke haft lyst til at forlade os, talte vi om noget andet, slutter han.

Fodbold betting