CV: Wass er interessant

02 december 2021 08:28:34 CET

Brøndbys sportsdirektør, Carsten V. Jensen, vil være meget glad, hvis Daniel Wass vender tilbage til Brøndby igen.

Til sommer står den danske landsholdsspiller, Daniel Wass, med kontraktudløb i Valencia, og han har åbnet op for, at han til den tid kan vende tilbage til Brøndby.

Spørger man Brøndbys sportsdirektør, Carsten V. Jensen, så vil han da heller ikke udelukke, at man vil forsøge på at lokke ham tilbage til klubben efter denne sæson.

- Han er en fin spiller, og han kunne se fin ud på Brøndby Stadion. Vi må se, om vi får muligheden, og om det er noget, vi kan gabe over, siger Carsten V. Jensen.

- Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi holder øje med, hvad der sker omkring Wass, så lad os nu se, hvornår muligheden kommer, og om det er noget, vi kan gabe over, for det skal også hænge sammen for Brøndby, lyder det til slut fra ham.

Allerede i sommerens transfervindue var der spekulationer om, at Wass stod overfor et skifte, da han var kædet kraftigt sammen med Marseille.

Fodbold betting