Kent N: Glad for at forlænge med Silkeborg

21 oktober 2021 08:57:11 CET

Kent Nielsen har forlænget sin kontrakt med Silkeborg, og det er den rutinerede træner selv meget glad for.

Silkeborg rykkede op i Superligaen igen forud for denne sæson, og nu er der kommet en god nyhed, da klubbens træner, Kent Nielsen, har forlænget sin kontrakt med yderligere to år.

Det betyder, at hans aftale nu gælder frem til sommeren 2024, og det er den rutinerede træner selv rigtig godt tilfreds med, da han er glad for at være i klubben.

- Jeg er rigtig glad for at have forlænget aftalen med Silkeborg IF. Jeg har sagt flere gange, at vi er et godt match, og det underbygger resultaterne da også, siger Nielsen.

- Men jeg vil også gerne fastslå, at vi er meget ærgerrige efter at konstant gøre det endnu bedre og sætte overliggeren endnu højere. Det føler jeg stadig, at der er potentiale til at gøre i Silkeborg IF, og det er jeg sulten efter at bevise, slutter han.

Oprykkerne fra Silkeborg har gjort det rigtig godt i Superligaen i denne sæson indtil videre, hvor de er oppe i top seks.

Fodbold betting