Niels F: Godt Riveros er tilbage

21 oktober 2021 08:56:57 CET

Brøndbys træner, Niels Frederiksen, er rigtig glad for, at Blas Riveros er klar igen og tilbage for holdet.

Det er efterhånden et års tid siden, Blas Riveros debuterede for Brøndby, hvor han leverede en fremragende præstation, og scorede et mål, i en kamp mod OB.

I den kamp blev han også ramt af en alvorlig skade i knæet, der har holdt ham ude lige siden, indtil han i weekenden gjorde comeback i kampen mod Vejle.

Den 23-årige Riveros blev skiftet ind med ti minutter tilbage af opgøret, og Brøndbys træner, Niels Frederiksen, glæder sig meget over, at den stærke back er tilbage i omdrejninger igen.

- Det var rigtig dejligt. Han har kæmpet i rigtig mange måneder for at komme tilbage, så det var dejligt at se. Fysisk er han jo fuldstændig fit på den måde, men det er klart, at han mangler noget kamppraksis, siger Frederiksen.

- Der er stor forskel på at spille superligakampe og at spille reserveholdskampe, det må vi bare sige, men den eneste måde, vi kan bringe ham tilbage i topform er ved at bringe ham ind i superliga-sammenhæng og give ham nogle minutter, slutter træneren.

Fodbold betting